Om din protese
I mere end 100 år har Ottobock udviklet innovative proteser for at give dig større bevægelsesfrihed og uafhængighed. Her kan du lære mere om forskellige typer af proteser, hvordan de fungerer, og hvad de kan gøre for dig.
I mere end 100 år har Ottobock udviklet innovative proteser for at give dig større bevægelsesfrihed og uafhængighed. Her kan du lære mere om forskellige typer af proteser, hvordan de fungerer, og hvad de kan gøre for dig.
Hvad er en protese?
En protese erstatter hele eller dele af en manglende kropsdel. Proteser bruges ofte af personer, der har mistet en kropsdel på grund af en skade, en ulykke eller sygdom, men de kan også bruges af personer med en medfødt tilstand.
Med den rigtige proteseløsning kan brugeren få nye muligheder i hverdagen. Det fortæller vi mere om senere i teksten.
Formålet med en protese
Det grundlæggende formål med en protese er at genskabe den manglende kropsdels funktionalitet og mobilitet. De gør det lettere at deltage i daglige aktiviteter, fritidsinteresser, arbejdsopgaver og meget mere.
Proteser kan også forbedre brugernes livskvalitet og give dem mulighed for at være lige så aktive, som de ønsker og er i stand til – uanset om det betyder at bevæge sig sikkert rundt derhjemme eller at være en højtydende atlet. For personer med amputationer kan en protese også hjælpe med at reducere de følelsesmæssige konsekvenser ved en ulykke eller en skade.
Proteser – forskellige løsninger
Der findes mange forskellige typer af proteser, fra simple mekaniske eller kropsdrevne løsninger til komplekse, højteknologiske proteser, der efterligner en naturlig kropsdels bevægelse og funktionalitet. Her er en kort oversigt over nogle af de mest almindelige proteser.
Benprotese
Benproteser er en af de mest almindelige protesetyper. Der findes mange forskellige former for benproteser, herunder både rent mekaniske proteser og computerstyrede løsninger, der kan efterligne bevægelsen af et naturligt ben.
Avancerede benproteser er typisk opbygget af en kombination af protesekomponenter såsom en fodprotese, en adapter, en knæledsprotese og en monteringsmekanisme. Den rigtige kombination – såsom et Ottobock C-Leg eller Genium X3 med en Taleo-fod – hjælper brugerne med at gå naturligt igen.

Proteser til hånd eller arm
En armprotese kan erstatte flere forskellige dele af en arm, herunder fingre, hånd, albue og skulder.
En simpel såkaldt kosmetisk hånd er designet til at ligne en naturlig hånd, men mangler den teknologi, der giver finmotoriske færdigheder. De mere avancerede hånd- og armproteser kan styres på mange forskellige måder. Der findes proteser, som styres af kroppens bevægelser, og højteknologiske apparater, som styres af muskelsignaler i kroppen (myoelektriske løsninger såsom bebionic, Michelangelo eller VariPlus Speed Hand).
Alle disse proteser støtter på forskellige måder brugeren i daglige aktiviteter, og de kan også være med til at styrke selvtilliden.
